Velkommen til Hotel Vildbjerg

Hotellet ligger i den lille hyggelige by Vildbjerg mellem Holstebro og Herning. Hotellet har eksisteret i 130 år og består af 33 lyse værelser alle med eget bad/toilet, TV, radio og gratis trådløst internet. Hotellet har en hyggelig krostue og restaurant med stor glasfacade mod gaden. Restauranten lægger vægt på det gode danske køkken og har et varieret a la carte-kort.

Vildbjerg og omegn

Byen er bedst kendt for Vildbjerg Cup - Danmarks bedste fodboldturnering for ungdomshold. I denne uge strømmer besøgende til byen og til vores hotel. Vildbjerg er et godt udgangspunkt med mange oplevelser i nærheden, men selve byen er en dejlig, lille, stille provinsby, omringet af god natur, som Vildbjerg Lund og Vildbjerg Søpark med plads til gå- og cykelture. Kun 7 km fra hotellet ligger også Trehøje Naturpark

Indtil 1962 blev der brudt brunkul i Abildå Brunkulsleje. Efter aftale kan man se tidligere brunkulsarbejdere genskabe arbejdet med at bryde brunkul. Det spændende naturområde er en vandretur værd og man kan også nyde sin medbragte mad.

I Vildbjerg kan man nyde en gåtur i byens grønne områder i form af Vildbjerg Lund og Vildbjerg Søpark. Herfra er der ikke langt til områdets større byer, som Herning og Holstebro, som byder på alt fra kultur, sport og hyggelig købstadsstemning.

Trehøje Museum viser en stor samling af lokalt indsamlede værkstedsmiljøer samt en del landbrugsredskaber fra da man brugte rigtige hestekræfter. Få en rundvisning på Møltrup Optagelseshjem - et botilbud, hvor beboerne bl.a. har dyrehold, slagteri og en madbutik, hvor stedets varer forhandles.