Holstebro Museum

Afstand: 19.51 Km

 | 9611 5010 |  info@holstebro-museum.dk |  Holstebro Museum | 
Holstebro Museum formidler natur- og kultur- og lokalhistorie for Holstebro-egnen. Samlinger og udstillinger fortæller historien fra oldtid til nutid. Her kan man fordybe sig i stenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid samt lokalhistorien om Holstebro som handelsby, tobaksindustrien og Birns Jernstøberi. Der er desuden særudstillinger om aktuelle begivenheder. I Restaurant Støberiet på Holstebro Museum kan man nyde lidt lækkerier efter turen rundt på museet. Holstebro Museum er netop genåbnet efter ombygning.

Det kulturhistoriske museum i Holstebro fortæller Danmarks historie på vestjysk.

Museet er genåbnet med 14 udstillinger – 14 fortællinger, man selv kan gå i opdagelse i. Alle fortællingerne er knyttet til Holstebroegnen. Udstillingerne gør dig klogere på sammenhænge mellem det vestjyske og verdenen. For eksempel handler en af udstillingerne om den tidlige stenalder på egnen og i større perspektiv.

Det Eventyrlige Loft er navnet på den nye permanente udstilling. Her bliver du overrasket og udfordret af den imponerende collage. Museet byder på sanselige oplevelser, og du kan interagere både analogt og digitalt. Samtidig er der også plads til den traditionelle museumsoplevelse, hvor du kan fordybe dig i emnerne.

En vigtig del af Holstebros lokalhistorie handler om handel, tobaksindustri og jernstøberi. Disse emner fordyber museet sig også i. Et helt rum er dedikeret til jernstøberiets fabrikshistorie, som går helt tilbage til 1862 i Holstebro. Her fortæller 11 personer historien, og du kan høre lyde fra fabrikken, som befandt du dig midt i hverdagen på fabrikken. På den måde formidles industriens fortid og nutid på museet.

Holstebro Museum har tematiske særudstillinger, som kan ses i to år. Udstillingernes emner går på tværs af tiden. Det kan f.eks. være tro på tværs af tiden fra ældste stenalder og til i dag. Museumsgæsten bliver konfronteret med, om han/hun tror. Således bliver historiske emner aktuelle og tager del i debatten. 

Udover udstillingsrummene rummer museet et pauserum, hvor du kan hvile benene (efter at have besøgt de 2x625 kvm!), og når store og små har været på opdagelse i historien, byder Restaurant Støberiet på Holstebro Museum på lækkerier.    

 

 

Opdateret af: VisitNordvestkysten, Holstebro  | info@visitnordvestkysten.dk
Holstebro Museum udefra Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Museum - rundvisning Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Museum - rundvisning Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Museum - udstilling Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Museum - udstilling Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Museum - udstilling Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Museum - udstilling Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Museumsbutik Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Museum udstilling figurer Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Museum rundvisning Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro