Holstebro Kunstmuseum

Afstand: 19.60 Km

 | 9742 4518 |  info@holstebrokunstmuseum.dk |  Holstebro Kunstmuseum | 
Verdenskunst og kunst fra hele verden. Særudstillinger og samlinger af dansk og international kunst og kunsthåndværk fra det 20. århundrede, samtidskunst. Samt samlinger af traditionel kunst fra ikke-vestlige kulturer. 

Blandt museets hovedattraktioner er Henry Heerup, ’Cobra’-kunstnere, John Olsens forunderlige ’Undrekammer’ og Tal R.  

Museet har til huse i et museumskompleks, der består af en herskabsvilla fra 1906 og et moderne museumsbyggeri fra 1981, udvidet med ’Færchfløjen’ i 2011 tegnet af arkitekt Hanne Kjærholm og med møbler af Poul Kjærholm.

  Holstebro Kunstmuseum viser verdenskunst og kunst fra hele verden. Særudstillinger og samlinger af dansk og international kunst og kunsthåndværk fra det 20. århundrede, samtidskunst.

Ægteparret Marie og Ole Hammer har skænket samlinger af keramik fra Sydamerika og Sydøst Asien, samlingen af traditionel afrikansk kunst er skænket af Poul Holm Olsen, og Mette kvist Jørgensen har doneret Astrid Noacks studiesamling og en samling af Shipipio-keramik til museet.

Blandt museets hovedattraktioner er den folkekære Henry Heerup og andre ’Cobra’-kunstnere, John Olsens forunderlige ’Undrekammer’ og en forrygende samling værker af Tal R.  

Museet viser mange værker af hver enkelt kunstner. Kunstnerne præsenteres tematisk og gerne sammen med kunst fra fremmede verdensdele. Museet fortæller således om kunst som universelt fænomen, hvor kunsten er udtryk for en levende tradition med fælles værdier på tværs af tid og kultur.  

John Olsens Undrekammer består af mange hundrede objekter - for eksempel en halv hjerne i sprit, æg i alle former, hestesko, ådsler med videre, som han har samlet livet igennem.

Museet har til huse i et stort og markant museumskompleks, der forener gammelt og nyt. Det består af en herskabsvilla fra 1906 og et moderne museumsbyggeri fra 1981 udvidet med ’Færchfløjen’ i 2011 tegnet af arkitekt Hanne Kjærholm og med møbler af Poul Kjærholm.

Holstebro Kunstmuseums nye forplads er tegnet af billedkunstner Martin Erik Andersen, som har taget udgangspunkt i et islamisk cirkelornament. ”Anna Ancher”-skulpturen af Astrid Noack er centrum for pladsens ornament, som omfatter den nye fælles indgang til de to museer og de karakteristiske lindetræer ud mod Sønderbrogade.

Den nye belægning på pladsen ændres stedet til at være et æstetisk samlet rum – en billedkunstnerisk pladsdannelse.

Ornamentet er lagt med fire stentyper af forskellig farve og overflade. Man kan ikke umiddelbart overskue ornamentet. Først i centrum af pladsens centrum forstår man ornamentets.

På museets hjemmeside kan man hurtigt orientere sig om særudstillinger, udstillede kunstnere og temaer.

På museet kan du finde en touchskærm med turistattraktioner, overnatningsmuligheder, kort med mere over Holstebro Kommune.

 

Opdateret af: VisitNordvestkysten, Holstebro  | info@visitnordvestkysten.dk
Cykeltur rundt til kunsten Fotograf: Holstebro Kunstmuseum Copyright: Holstebro Kunstmuseum
På cykel rundt til kunsten i Holstebro Fotograf: Holstebro Kunstmuseum Copyright: Holstebro Kunstmuseum
Holstebro Kunstmuseum Fotograf: Holstebro Kunstmuseum Copyright: Holstebro Kunstmuseum
Holstebro Kunstmuseum Fotograf: Holstebro Kunstmuseum Copyright: Holstebro Kunstmuseum
Holstebro Kunstmuseum - Heerup og diverse Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro
Holstebro Kunstmuseum - Heerup m.fl. Fotograf: VisitHolstebro Copyright: VisitHolstebro