Grupper

Hotel Vildbjerg tilbyder gruppepriser

Velkommen til Hotel Vildbjerg, som ligger i den lille hyggelige by Vildbjerg mellem Holstebro og Herning. Hotellet har eksisteret i 130 år og består af 33 lyse værelser alle med eget bad/toilet, TV, radio og gratis trådløst internet. Hotellet har en hyggelig krostue og restaurant med stor glasfacade mod gaden. Restauranten lægger vægt på det gode danske køkken og har et varieret a la carte-kort.

Indtil 1962 blev der brudt brunkul i Abildå Brunkulsleje. Efter aftale kan man se tidligere brunkulsarbejdere genskabe arbejdet med at bryde brunkul. Det spændende naturområde er en vandretur værd og man kan også nyde sin medbragte mad. Trehøje Museum viser en stor samling af lokalt indsamlede værkstedsmiljøer samt en del landbrugsredskaber fra da man brugte rigtige hestekræfter. Få en rundvisning på Møltrup Optagelseshjem - et botilbud, hvor beboerne bl.a. har dyrehold, slagteri og en madbutik, hvor stedets varer forhandles. I Vildbjerg kan man nyde en gåtur i byens grønne områder i form af Vildbjerg Lund og Vildbjerg Søpark. Vildbjerg ligger centralt i forhold til de omkringliggende større byer: Herning, Holstebro og Ringkøbing, som byder på alt fra kultur, sport og hyggelig købstadsstemning.

Læs også Danske Hotellers komplette buskatalog.

RING MIG OP

Udfyld med navn og telefonnummer, så ringer vi dig op.

(*)
(*)